Sangskrivning i København
Jeg tilbyder individuel undervisning for børn, unge og voksne – både for begyndere og øvede.
Undervisning i sangskrivning kan tage udgangspunkt i det materiale, du allerede har og ønsker at arbejde videre med – eller i helt nye idéer.
Måske er det første gang, du prøver kræfter med at skrive sange, og du er nysgerrig på, hvad der kan opstå.
Gennem konkrete øvelser og kreative værktøjer finder vi inspiration og retning i din proces. Sammen styrker vi det musikalske udtryk, der er særligt for dig. Det gør vi med udgangspunkt i dine interesser, behov og mål for sangskrivningen.
Faget kan kombineres med undervisning i sang og klaver.
Alle er velkomne!
Hvor:
Undervisningen foregår på Ørnevej – 2400 København NV. Eller hjemme hos eleven mod et transportgebyr.