Cecilie Rau Petersen
Musikken har altid været min egen største passion særligt sang, klaver og sangskrivning. Jeg vil derfor enormt gerne dele min viden og erfaring med andre musikentuisiaster. Det er ligeledes en stor gave for mig, at følge et andet menneskes musikalske udvikling og det vil derfor være min fornemmeste opgave at støtte din rejse således, at du ikke kun bliver fagligt styrket, men ligeledes udvikler og bevarer glæden ved at være kreativ igennem musik.
Jeg har en BA i Musikvidenskab med undervisningsorienteret profil fra Københavns Universitet og 10 års undervisningserfaring med alle aldre. Alle er velkomne! Derudover har jeg studeret kreative processer og innovation på kandidatniveau, bestået flere intensive sanger og sangskrivnings-forløb på Rytmisk Center i København. Ligesom jeg har studeret sang på Kirkemusikskolen i Roskilde. Endelig har jeg modtaget masser af privatundervisning i solosang og klaver af bl.a. Nana Jacobi, Lili Winkel og Peter Lund.
Jeg er ligeledes komponist under eget navn(Cecilie Rau) og har flere udgivelser bag mig indenfor filmmusik og singer-songwriter genren, samt stor erfaring som turnerende musiker med dette projekt. Derudover har jeg sunget i flere forskellige konstellationer indenfor følgende genrer; Pop/rock, folk/singer-songwriter, funk/soul, balkan, jazz, kirkemusik mv. Jeg har eget hjemmestudie, der også kan tages i brug i undervisningen.
Hvis du er interesseret i at se og høre, hvad jeg selv laver, så tjek mine sociale medier/spotify;
https://www.instagram.com/cecilieraumusician/
https://youtu.be/Yvc5ELWORIc?feature=sharedhttps://
www.facebook.com/cecilierau?locale=da_DK
Jeg er desuden medlem af musikkollektivet https://www.kammerklubben.com/, hvor jeg afholder undervisningen.